Beskrivelse
Joie de Vivre tarot er et smukt, magisk og fantasifuldt tarotsæt skabt af den populære og talentfulde kunstner Paulina Cassidy. Joie de Vivre, som betyder livsglæde på fransk, er et skønt, legende og let tarotsæt, som hjælper dig med at komme i kontakt med dit indre barn og din egen intuitive sandhed. I dette sæt vil du møde en lang række fantastiske og fantasifulde væsner, som hver især viderebringer deres budskaber til dig på en god, positiv og kærlig måde. Væsnerne er meget udtryksfulde og har masser af sjæl og personlighed – og man kan næsten ikke undgå at komme til at holde af dem.
Joie de Vivre er et meget populært og anerkendt tarotsæt, som blandt andet er kåret til et af de 10 mest populære tarotsæt i 2011 af Aeclectic Tarot og som blev valgt som en af Tarotizes Top Ti Tarotsæt i 2011 og udnævnt som “Favorite Whimsical Deck”
Skaberne
Paulina Cassidy har kommunikeret med ånder og naturvæsner siden hun var lille. I dag bruger denne forbindelse, sammen med sin intuition og fantasi til at skabe væsner, som er elsket over hele verdenen. Hun giver og et glimt ind i en verden, som ved første øjekaster befinder sig langt væk fra vores virkelighed, men som måske er meget tættere på, end hvad vi tror.
Paulina Cassidy er desuden også skaberen bag “Pixiekins” og “Witchlings”
Kort
Joie de Vivre Tarot består af hele 78 kort, herunder 22 Store arkana kort og 56 lille arkana kort. Narren har nummer 0, styrke har nummer 8 og retfærdighed har nummer 11. Kulørerne betegnes: Cups, Wands, Swords og coins og hofkortene betegnes Page, Knight, Queen og King. Kortene er af normal kortspils kvalitet. De har en glat og semi-blank overflade. Bagsiden af kortene (se galleri) består af en utrolig smuk illustration i jordfarver med snirklede mønstre. Kortene måler 7 x 12 cm. Kortene er udgivet af US games i 2011 og følger det traditionelle Rider Waite Smith system.
Guidebog
Der medfølger en klassisk US-games “lille hvid bog” uden billeder, men med nøgleord, korte beskrivelser af kortenes energi, samt de omvendte betydninger. Derudover byder guidebogen også på en kort introduktion til sættet, et enkelt 6- korts oplæg lavet specielt til dette sæt og et kort afsnit om forfatteren. Al tekst, både på kortene og i guidebogen er på engelsk. Sættet findes ikke på dansk.
Æske
Joie de Vivre Tarot kommer i en alm. spillekorts-æske. Disse æsker har det med at blive slidt med tiden, hvorfor man med fordel kan opbevare dem i en æske, pose eller lign. Æsken er cirka 12,5 x 7,5 x 3 cm.
Sådan bruger du Joie de Vivre Tarot
Hvis du har et specifik spørgsmål, som du gerne vil have besvaret; Formulerer spørgsmålet klart og tydeligt. Stil spørgsmålet, enten højt eller for dig selv. Træk et eller flere kort og lad de skønne væsner fra Joie de Vivre Tarot hjælpe dig med at finde svaret på dine spørgsmål.
Hvis du har brug for råd og vejledning inden for et bestemt område; Formulerer dit behov tydeligt og klart og træk et eller flere kort og lad de skønne væsner fra sættet guide og vejlede dig gennem livets mange udfordringer og glæder.
Vil du bare gerne vide hvilken energi, som omringer dig lige nu? Træk et kort (evt. et dagligt / ugentligt / månedligt kort) og find ud af det.
Har du brug for en specifik energi lige nu? Kig kortene igennem. Find det kort der repræsenterer den energi, som du har brug for lige nu. Tag kortet. Sid med det, mediter med det, snak med det. Gentag om nødvendigt. Placer kortet et sted, hvor du ofte opholder dig – eksempelvis på dit skrivebord, natbord eller lignende. Eller et sted, hvor du ofte vil komme til at se det – eksempelvis på spejlet i badeværelset.