Vidste du, at den ældste røgelse fundet i Skandinavien er 9200 år gammel?

Ifølge Ole Kalyana Kjær og Laila Johansen, som har skrevet bogen ”Zen, mindfulness og japansk røgelse” begyndte folk tidligt ”at indsamle velduftende urter, ved og harpiksholdigt bark til bålet” med det formål ” at opnå en bestemt duft.” De skriver endvidere at ”et af de tidligste arkæologiske fund af røgelses-kager fra Skandinavien er ca. 9200 år gammel”.  

En 9.200 år gammel tradition… Det lyder fuldstændig vanvittigt, og så alligevel ikke. Bålet spillede en central rolle for vores tidlige forfædre og at holde bålet brændende både dag og nat var afgørende for stammens liv og overlevelse. Man behandlede derfor også ilden med største respekt og opmærksomhed. Det er derfor heller ikke så underligt, at vores tidlige forfædre, som brugte lang tid rundt om bålet, bemærkede at noget træ var mere velduftende end andet. Eller at de efter denne opdagelse begyndte systematisk at indsamle og eksperimentere med at smide velduftende træ og urter på bålet.

Røgelse

At brænde røgelse er dermed ikke nogen moderne opfindelse…

Tvært imod er det at brænde røgelse af gået lidt af mode, i hvert fald her i vesten. Og det er en skam, for røgelse kan noget ganske særligt. Røgelse kan sætte stemninger og røgelse kan påvirke din ubevidste (såvel som bevidste) krop og sind. Du kender det sikkert fra musik. Du har en bestemt sang, som gør noget helt bestemt for dig. En sang, som med det samme tager dig et bestemt sted hen. Eller får dig til at tænke på en bestemt person eller en bestemt situation?

Måske har du en bestemt sang, som du hører, når du gør rent, motionere eller noget helt tredje? Hvis du har det, har du sikkert også oplevet, hvad det gør ved dig, når du hører lige præcist denne sang i en anden relation. Kommer du til at tænke på rengøring / motion? Hvis du gør, er du lang fra den eneste. Musik er ikke bare lyd – musik påvirker os, både ubevidst og bevidst. Og det gør røgelse også.

Røgelse kan forbedre din evne til at meditere, visualisere, manifestere…. og gøre rent! Hvis du brænder den samme røgelse, hver gang du gør en ting, vil din krop og dit sind helt automatisk komme til at forbinde netop den duft med den aktivitet. Hvis du eksempelvis brænder den samme røgelse, hver gang du mediterer, vil din krop og dit sind helt automatisk komme til at forbinde lige netop den duft med meditation. Du vil opleve, at du får lettere ved at meditere, at duften alene vil få dig til at komme ”i den rette stemning” og at du hurtigere opnår en meditativ tilstand.

At brænde røgelse er en hellig handling, som kan transformere det ordinære og dagligdags til noget ganske særligt. At kigge på brændende røgelse og sanse den fine duft i næsen får automatisk sindet til at slappe af og komme til stede i øjeblikket. Duften folder sig ud i flere lag. Som en duftende blomst med tusind facetter. Om det foregår i et tempel eller en beskeden stue – effekten er det samme.
( Ole Kalyana Kjær og Laila Johansen)

Røgelse

Forskellige røgelser til forskellige ting.

En japaner brænder gerne – 10-15 røgelsespinde om dagen. Mange har en røgelse, som de bruger inden der kommer gæster. En røgelse til meditation og yoga. Nogen har også en røgelse, som de bruger til at give en god start på dagen, en opkvikkende røgelse, som de bruger om eftermiddagen og en afslappende røgelse, som de bruger til de sene aftentimer. Mange har også en røgelse, som de bruger, til at hilse guderne med. Og en røgelse, som de bruger når de gør rent eller når de skal arbejde og koncentrere sig.

Der findes en lang række forskellige røgelser, du kan købe færdigblandede røgelser, som består af flere forskellige træsorter, blomster og urter – eller røgelser med en enkelt og ren duft af en bestemt træsort, blomst eller urt.

De færdigblandede røgelser er rigtig gode og lette at bruge. Men, de enkelte (som eksempelvis Morning Star røgelserne) har den fordel at du selv kan mixe og matche dem ud fra dine behov. Du kan f.eks. prøve at mixe Lavendel, som renser og afhjælper søvnbesvær med Cedartræ, som bruges til at frembringe indsigt i drømme. Eller måske Green Tea, som giver mental klarhed & overblik med fyr, som er en forfriskende og opkvikkende duft, der fordriver uoplagthed og lindrer mental træthed og stress-relaterede problemer.

Prøv de forskellige, både sammen og hver for sig – og find din egen favoritter, både til hygge og afslapning, men også som mentalt værktøj ved meditation og diverse andre gøremål.

Leave a Reply