D. 21 marts 2018 fejrede jeg forårsjævndøgnet med at så et meget lille, men også meget vigtigt frø. Jeg valgte at oprette Disas, som virksomhed.
Jeg havde længe ønsket mig en lille spirituel butik og det skulle bare være en hvilken som helst butik, men derimod en butik, som havde alt det, som en moderne heks har brug for i sin praksis. Det er et meget stort og ambitiøst ønske, som på ingen måde kommer til at gå i opfyldelse fra den ene dag til den anden. Men det betyder ikke, at det ikke er værd at kæmpe for. Jeg har derfor sået mit frø. Jeg har oprettet min virksomhed og er klar til at gøre alt, hvad der står i min magt for at give den de bedste vækstbetingelser.
Disas startede som en lille side på facebook, men er nu vokset til også at have sin egen online butik og blog.